
Om Ole CliffordEfter tre års arbejde og flere års research, er jeg både lettet og stolt over at kunne præsentere min 11. roman, BRODERSKABET om tempelriddernes fald fra storhed efter blot 196 års virke. Samtidig løftes sløret for den trilogi, som jeg har valgt at kalde KÆTTERTRILOGIEN, der startede med spændingsromanen, Katharerne, fortsætter i Broderskabet og afsluttes med romanen GALILEO.
. Oprindelig var jeg journalistelev på Lolland-Falsters Folketidende, men skiftede fokus, da jeg blev tilbudt job i New York. Det var under de lange flyrejser for en stor amerikansk koncern, at jeg tog skrivningen op igen, og den første roman blev skrevet om bord på fly, i ventesale og lufthavnslounger. Særlige omstændigheder førte mig tilbage til mine danske rødder, og jeg gik i gang med Middelhavsromanerne De elskende i Toscana og Gensyn i Provence. Efter at have skrevet Miramares sjæl, der kombinerer magisk-realisme med spændingsromanens elementer, forlod jeg i 2002 erhvervslivet for at blive fuldtidsforfatter. I 2004 udkom min første egentlige spændingsroman, Det 11. bud, og dagbladet B.T. skrev: "Med denne fjerde roman er det er afsløret, at spændingsgenren er Ole Cliffords rette element." |
“Shahens elefant er en gedigen spændingsroman, der burde kunne klare sig også uden for nationen. Ole Clifford har skrevet en særdeles effektiv thriller." –Jyllands-Posten ★★★★★ |
“Sprogligt og opbygningsmæssigt er Ole Clifford stort set lige så god til at fortælle og fastholde læseren som Dan Brown.” |
“Ole Clifford har fuld fart på i sin første spændingsroman. Med denne første roman på dansk er det afsløret, at spændingsgenren er Cliffords rette element.” |