Om KATHARERNE

Nedslagtningen af mellem en halv og en hel million katharer og deres sympatisører for 800 år siden er et vidnesbyrd om, hvor galt det kan gå, når religion, penge og magt forenes. ”Katharerne” tager udgangspunkt i 23 romersk-katolske pavers udslettelse af den kristne trosretning, der i dag omtales som katharisme, i 1200-tallets Sydfrankrig – det, der dengang kaldtes for Occitanien. Kildematerialerne er omfattende, og flere afhandlinger peger på, at den katolske kirkes korstog mod katharerne, skyldtes mordet på pave Innocent III’s udsending, cisterciensermunken Pierre de Castelnau i 1208. Men allerede 61 år tidligere, i 1147, havde pave Eugenius III forsøgt at bremse katharismens fremmarch i Occitanien, uden at det dog var lykkedes. Det var sin sag, at katharernes kristne trosretning divergerede fra den katolske, en helt anden, at hobevis af katolske sympatisører i regionen undlod at betale tiende og i det hele taget tog lettere på de katolske dekreter. Katharismen måtte udslettes. Katharerne havde ikke kun tilhængere blandt almindelige mennesker, som de levede iblandt, men inkluderede også herrefolket i den store region, der nu udgør Sydfrankrig, hvoraf flere var korsrid-dere og adelige, hvilket har forstærket det romantiske skær, der omgiver sekten. At Hitler og SS-kommandør Himmler skulle have udvist særlig interesse for katharerne og bjergbefæstningen på Montsegur, fordi de mente, at den hellige gral havde været i katharernes besiddelse, har yderligere skabt grobund for myterne. Der verserer rygter om, at en ekspedition med særlige Nazistormtropper skulle have fundet den hellige gral på Montsegur i 1944, og at en eskadrille Nazi-fly på 700-årsdagen for katharafbrændingerne (16. marts 1944) skulle have fløjet i særlige hagekorsmønstre over bjerget, hvilket dog aldrig er blevet bekræftet. Jeg fortæller mere i videoen nedenfor.